Udsalg eller tilbud på børnetøj

Førhen var januar måned udsalgsmåneden. Højst sandsynligt fordi folk havde brugt stort set hele opsparingen og kostbudgettet for hele januar og februar måned med til julegaver, julepynt og julemad.

Nu til dags er der udsalg og tilbud hele året rundt. Januarudsalg, sommerudsalg, fødselsdagstilbud, ugens tilbud, juleudsalg, ophørsudsalg, ferietilbud eller -udsalg. Men er der egentlig forskel på udsalg og tilbud?

Udsalg

Ja, det er der. Når en butik – og det gælder også webbutikker – holder udsalg, så skal butikken rent faktisk sælge ud af nogle eller alle varer i butikken i en begrænset periode. Det vil sige hvis du ser et skilt i tøjbutikkens vindue hvor der står: ”Børnetøj udsalg”, så skal butikken tidligere have solgt det omhandlende børnetøj med en højere normalpris end udsalgsprisen. Så når du køber på udsalg, får du varer der er nedsat i forhold til normalprisen – hvis ellers butikken overholder loven.

Tilbud

Tilbudsvarer derimod må gerne være indkøbt af butikken til formålet – altså til at blive solgt som tilbud. Så hvis du støder ind i et skilt i butikken hvor der står: ”Børnetøj tilbud”, så er det altså ikke sikkert at tøjet er nedsat i pris – det kan godt være det er det, men det er ikke sikkert. For det er tilladt at sætte et tilbudsskilt på en hvilken som helst vare hvor sælgeren mener at der er tale om et fordelagtigt køb. Men sælgeren kan altså lige så godt mene det er et fordelagtigt køb fordi du normalt ikke kan købe varen i hans butik eller lignende. Men der skal være tale om et fordelagtigt køb på en eller anden måde før sælgeren må hænge et tilbudsskilt på varen.

 

børnetøj udsalg

Andre slags fordelagtige køb

Andre udtryk du kan løbe ind i fra sælgers side som bruges for at få dig til at købe, er udtryk som slutspurt, ophørsudsalg, før- og nu-priser.

Disse udtryk er der også nogle juridiske retningslinjer for. For at tage det sidste udtryk først – før- og nu-priser. En før-pris skal være en pris der har været gældende i butikken mindst seks uger lige før nu-prisen annonceres – dog kun fire uger for dagligvarer (varer som forbruges i husholdningen, altså rengøringsmidler, madvarer og lignende) og sæsonvarer (varer der kun sælges og bruges i en afgrænset periode, så som julepynt, fastelavnskostumer, halloween-udstyr osv.

Efter en udsalgsperiode sker det nogle gange at butikken kører en såkaldt slutspurt. Her må butikken ikke bruge før- og nu-priser hvor før-prisen angives som normal-prisen på varen. For varen har jo i mellemtiden været nedsat, og således er prisen lige inden slut-spurten ikke normalprisen. Men butikken må gerne oplyse hvor mange procent du sparer i forhold til normalprisen.

Den sidste – ophørsudsalg – ordet giver næsten sig selv. Butikken ophører – altså lukker og slukker – og sælger derfor ud af de sidste varer. Holder en butik ophørsudsalg, så skal den også ophøre, og der må ikke indkøbes nye varer til salg i perioden for ophørsudsalget.

Overholder butikken ikke de juridiske retningslinjer, risikerer den at få en bøde for vildledende markedsføring. Hvis det altså bliver opdaget!